Velkommen til Mariager Fysioterapi.
Udgangspunktet for alle vores ydelser er en grundig undersøgelse, hvor vi sammen med dig, afdækker problemets årsag, virkning og løsning.
Vi har også stor erfaring i træning og behandling af neurologiske lidelser som sklerose, parkinson og følger efter blodprop og hjerneblødning.
Klinikken varetager alle specialer indenfor smerte, dysfunktion og overbelastning i bevægeapparatet.
Hurtig hjælp er mest effektiv, så når skaden er sket vil vi gerne se dig så hurtigt som muligt. Klinikken tilbyder derfor en maksimal ventetid på 2 arbejdsdage.
Klinikken har overenskomst med den offentlige sygesikring og beskæftiger 3 autoriserede fysioterapeuter.

Praktisk information:
Husk altid det gule sygesikringskort og et lagen ved fremmøde.
Vi foretrækker at du forud for første behandling har konsulteret din læge og har talt med denne om hvor vidt en henvisning til fysioterapi er den rette løsning for dig. Henvisningen udløser offentligt tilskud behandlingen.
Husk at patientforsikringen Danmark yder tilskud til behandlingen – undersøg hvilken gruppe du hører til i.
Har du medicinkort kan du få reduceret behandlingsprisen med 85% ved at medbringe den betalte regning til kommunen.
Har du en forsikring der dækker? I mange tilfælde kan du få dækket omkostningerne via dine forsikringer.
+55 ordningen i Mariagerfjord kommune giver kommunalt ansatte over 55 år adgang til gratis behandling. Undersøg gerne forud for tidsbestilling om du kan få det bevilget af kommunen.
Genoptræningspatient. Hvis du har gennemgået korsbåndsoperation eller fået nyt knæ, kan du med en genoptræningsplan i hånden modtage intensiv genoptræning i Mariager Fysioterapi.



